RACE COUNTDOWN
Tirsdag den 18. juni 2019 kl. 10:00

topbillede

FØLG TEAM NICO

Under forberedelsen til og deltagelsen i Race across America 2016 har vi oplevet en meget stor interesse for vores aktiviteter, og vi har modtaget mange opfordringer til at videreføre vores aktiviteter med henblik på at få fortalt om vores "mission", nemlig hvor vigtigt det er at sætte sig mål og holde fokus mod fremtiden, når man rammes af alvorlig sygdom. Nøjagtigt som det skete for vores familie, da min søn, Max i 2013 fik konstateret lymfekræft.

Derfor har vi besluttet, at vi vil fortsætte vores aktiviteter med at inspirere og motivere andre i samme situation, som vi har været i. Samtidigt vil vi også fremover støtte kræftramte børn og deres familier gennem Børnecancerfonden. I 2016 blev det til i alt 61.500 kr.  


TEAM NICO ULTRACYCLING - In fight against Cancer

I 2013 fik min søn Max konstateret lymfekræft. Vores verden brød i et kort øjeblik sammen og alt virkede uoverskueligt. Max og jeg mente, at vi havde brug for et fælles mål - et fokus på fremtiden, der kunne hjælpe os videre. Vi besluttede at jeg skulle cykle tværs over USA, at Max skulle være chauffør i ledsagerbilen. Samtidigt vil vi fortælle omverdenen, hvor vigtigt det er at sætte sig mål og holde fokus på fremtiden, når man rammes af alvorlig sygdom.

For at gøre opmærksom på vores "mission" har vi igennem 3 år forberedt og sammen med 9 øvrige medlemmer i vores team i juni måned 2016 deltaget i Race Across America (RAAM) 2016, den ultimative og hårdeste cykelkonkurrence i Verden. Med ca. 1.000 km til målstregen måtte jeg opgive at fortsætte pga en sovende arm/hånd, der gjorde det vanskeligt at bremse på cyklen. 3.858 km på 10 døgn blev det til - iøvrigt med meget stor interesse for vore 3.300 følgere på facebook, medierne og vore samarbejdspartnere.

Opmærksomheden har været så stor - og opfordringerne til at fortsætte vores "mission" så mange - at vi har besluttet at fortsætte aktiviteterne med deltagelse i Ekstremcykelløbet Race around Denmark i juli måned 2017 og 2018, og at vi VIL gennemføre Race across America i 2019. Med masser af værdifuld erfaring i bagagen.

Vi håber på fortsat støtte fra vore samarbejdspartnere - både de nuværende og nye sponsorer. Akkurat som vi tror på, at de mange privatpersoner, der har fulgt os, fortsætter interessen og suppleres med yderligere følgere.

Indsamlingen til kræftramte børn gennem Børnecancerfonden fortsætter også. Naturligvis......  

"Kostprisen" pr. kilometer tværs over USA i 2019 inklusiv forlods donation til Børnecancerfonden på 50.000 er 82 kr., og du kan støtte allerede nu:

Indsæt dit støttebeløb direkte via Mobile Pay på mobil 2664 5806

Tidligere deltagelse i:

2010-2015 6 gange Aalborg-Paris med Team Rynkeby som træningsansvarlig

2011: Melfar24 i RAAM solo-klassen. 638 km på 24 timer

2015: Aalborg - Harzen og retur 1.400 km

2015: Melfar24 i RAAM solo-klassen (kvalifikation med 661 km på 24 timer - krav 643 km)

2015: Paris - Aalborg solo 1.600 km 3.5 døgn

2015: Race around Ireland 2.050 km 5 døgn

2016: Race across America: 4.000 km 10 døgn.

2017: Melfar24 i RAAM solo-klassen 660,9 km på 24 timer.  

Hertil kommer deltagelse i mange motionscykelløb - bl.a. Nordjylland Rundt på 305 km - gennem 25 år, 12 - og 24 timers træningsture samt ca. 15 træningsophold på Gran Canaria, Mallorca og i Toscana.

Kommende udfordringer:

2017 (juli): Race around Denmark EXTREME 1.600 km 4 døgn

2018 (juni): Melfar24 RAAM solo-klassen

2018 (juli) Race around Denmark EXTREME 1.600 km 4 døgn

2019 (juni) Race across America (5.000 km 12 døgn) 

Læs mere om projektet her

VIP Sponsorer

GULD Sponsorer


SØLV Sponsorer


BRONZE sponsorer

DIVERSE Sponsorer 

Velkommen til Team-Nico.

I 2013 blev det konstateret, at min søn havde lymfekræft.

Vores verden brød i et kort øjeblik sammen og alt virkede uoverskueligt. Min søn og jeg talte om, at det kunne være en stor hjælp for os at have et fælles mål for at sætte fokus på fremtiden.

Vi besluttede derfor, at vi ville deltage i den ultimative cykeludfordring - Race Across America - i 2016. Jeg som rytter og min søn som chauffør. Det er en enkeltstart på 5.000 km tværs over USA på under 12 døgn, og ruten går tværs over USA gennem 12 stater og 3 tidszoner og gennem to bjergkæder og to ørkener med temperaturer fra 0 til 45 grader. 275 personer har igennem løbets 36 årige historie gennemført RAAM. Tre personer er dræbt under forsøget....

Vi er netop vendt hjem fra USA, og ingen havde planlagt en gentagelse. Men den meget store interesse fra andre kræftramte familier og andre familier med alvorlig sygdom tæt inde på livet gør, at vi fortsat vil forsøge at inspirere og motivere andre i samme situation, som den vi har været i, til at sætte sig mål og holde fokus mod fremtiden. 3.500 følgere på facebook, opmærksomhed fra medierne samt mange opfordringer til at fortsætte "missionen" gør, at vi har besluttet, at vi VIL gennemføre Race across America i juni 2019. På vejen mod det nye mål vil vi også deltage i Race around Denmark i juli måned 2017 og 2018. Det er en enkeltstart på 1.600 km over 4 døgn.  

Vi støtter selvfølgelig fortsat kampen mod kræft ved at indsamle midler til kræftramte børn gennem Børnecancerfonden, som fik overrakt 61.500 kr. i august 2016. Med vores samarbejdspartneres og DIN hjælp .

Kontakt os på mobil 2664 5806 eller mail teamnico.ultra@gmail.com og se mere på facebook-siden "Team Nico Ultracycling - In Fight against Cancer".    


Læs mere her